DOFcall
 · Forside
 · Tilmeldings info
 · Tilmeld dig her
 · Grupperne
 · Udmelding af obs.
 · Huskeregler
 · DOFcall på mobilen
 · FAQ
 · Retningslinjer
 · Statistik
 · Kontakt

Brugere
 · Log ind
 · Rediger oplysninger
 · Afkryds grupper


DOFbasen - af Dansk Ornitologisk Forening


 

DOFcall - udviklet af Dansk Ornitologisk Forening

De seneste DOFcall beskeder for DK, SUB og andre:
DK : 29/8 søn dornæs maribo hvidøjet and ad (nok hun) rast. 15.25-? rs,mkh
SUB : 1/9 ons 12.04-12.08 steppehøg 2k+ hun trk. sv højerup stevns. lak cgj ohj lp jhc svp ta
Andre : 31/8 S: tirs 8:50 lille fluesnapper rst. vestamager, granatvej - svenskeholmvej v. birkelund. sst



Velkommen til DOFcall

DOFcall giver dig følgende muligheder:
  • Modtage nyheder om sjældne fugle per e-mail.

  • Informere andre DOFcall brugere, når du finder en sjælden fugl.
Læs mere om DOFcall ved at klikke på de relevante links i venstre kolonne.



Sidste nyt vedr. DOFcall

Nyt fra DOFcall
tilføjet: mandag 8. marts 2010

Delreferat fra møde i DOFcall’s Styregruppe 9. februar 2010.

Tilstede var Jens Søgaard Hansen, Morten Bentzon Hansen, Henrik Korsbæk, Lennart Pedersen og Michael Fink (ref.)


1.
Skal der ændres i DOFcallgrupperne eller laves nye? Virker alle grupper for øvrigt?

På baggrund af forespørgsler til DOFcall gruppen blev punktet diskuteret indgående og argumenter for og imod blev vendt. Det var dog gruppens holdning, at der ikke skulle ændres i grupperne, hvorfor de eksisterende grupper fortsætter uændret.
Der har tidligere været udfordringer med bl.a. NJ gruppen, men alle grupperne skulle nu virke upåklageligt!


2.
Skal der ændres i, hvilke arter der udmeldes hvor?

Endnu et punkt der blev diskuteret livligt, med forskellige holdninger til hvordan revisionen skulle ske.

For at få et nogenlunde ensartet kriterium enedes gruppen om at bruge Fugleåret 2008 og dets tiårige fundstatistik som en retningslinie for en arts tilhørsforhold til SUBlisten. Det blev vedtaget, at der som udgangspunkt skulle være maximum 20 ex/år for at en art var berettiget til at komme på SUBlisten.

Enkelte arter som visse år optræder i invasioner, men ellers er meget fåtallige, er at finde på listen. Subartslisten ser efter revisionen således ud:

SU-racer
Hvidnæbbet Lom
Lille Stormsvale
Dværggås
Rødhalset Gås
Amerikansk Krikand
Kongeedderfugl
Steppehøg
Stribet Ryle
Tredækker
Damklire
Thorshane
Hvidvinget Måge
Sandterne
Hvidvinget Terne
Perleugle
Hærfugl
Biæder
Toplærke
Rødrygget Svale
Markpiber
Storpiber
Sydlig Nattergal
Høgesanger
Flodsanger
Drosselrørsanger
Lundsanger
Hvidbrynet Løvsanger
Fuglekongesanger
Hvidhalset Fluesnapper
Rosenstær
Hvidsisken
Hvidvinget Korsnæb

Stellersand er taget af listen, da den nu er at finde på Sjældenhedsudvalgets liste.

Silkehejre, Sølvhejre, Sort Stork, Lille Kjove, Sabinemåge og Savisanger skal nu udsendes på de regionale lister.

Antallet af arter der udmeldes på forkerte lister vurderedes at være forholdsvist beskedent. Antallet af fejlmeldinger vil kunne reduceres, hvis ovenstående liste printes ud og gemmes i notesbogen eller gemmes i telefonens hukommelse som en SMS eller andet. Ved at følge den fremgangsmåde vil stort set alle brugere af DOFcall have let tilgængelighed til SUBlisten.

Endnu engang må det pointeres, at langtidsstationære fund af SU og SUB arter skal udmeldes på de regionale lister. Som udgangspunkt vurderes fugle, der har været stationær og udmeldt dagligt i mere end 7 dage at være langtidsstationære.


3.
MIME dekoder modul - se http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=17&thread_id=14205
Der blev besluttet ikke at gøre noget ved ”problemet”, da det ikke er et problem for DOFcalls brugere. Problemet er kun relateret til visningen af DOFcall på hjemmesiderne. Modtagerne af DOFcall har ikke dette problem.


4.
Hvordan brugerne inddrages i beslutningerne om hvilke grupper der skal være og hvad der skal meldes ud på de forskellige grupper.

Styregruppen modtager gerne ideer til forbedringer af DOFcall.
Det besluttedes ikke at åbne for udvidelsen af antallet af grupper, da der arbejdes med et opdateret DOFcall.

 

DOFcall NJ virker igen
tilføjet: onsdag 30. maj 2007

En dygtig konsulent har fået DOFcall NJ til at køre igen. Før du kan benytte den, skal du gøre følgende:

1. Logge sig ind på DOFcall.dk
2. Vælge Afkryds grupper
3. Vælge den emailadresse, de modtager NJ på
4. Ud for NJ vælges Modtag ikke
5. Klikke på Opdatér indstillinger
6. Ud for NJ vælges Modtag
7. Klikke på Opdatér indstillinger
8. Logge sig af DOFcall

Så skulle alt være klart igen!

DOFcall styregruppen undskylder bøvlet og ventetiden og takker samtidig LaB for velvillig assistance.

Mvh

Michael Fink
DOFcall

 

læs gamle indlæg her



til toppen © Dansk Ornitologisk Forening til toppen
Gyldig CSS! Gyldig HTML 4.01!